Kongebaboon Tarantel

Udseende hvordan man spotter en

hår (setae)

Hele kroppen er dækket af en fløjlsagtig, tæt pels af fine orange hår, hvilket giver den et plydsagtigt udseende. Bagbenene er især tykke og kraftfulde, og ender med en let indadvendt fod, hvilket får tarantellen til at se due-tået ud.12

Personlighed hvordan de er

Denne tarantel er meget defensiv og hurtig til at slå til. Den vil ofte rejse sig op og producere en høj hvæsende lyd ved at gnide sine lårben sammen. Den er ikke egnet til håndtering og bedst som et udstillingsdyr for erfarne holdere. Dens bid er meget smertefuldt, men ikke dødeligt for mennesker.172

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

Nataktiv og mest stillesiddende. Den tilbringer det meste af sin tid i sin hule og kommer hovedsageligt ud om natten for at jage. Den har ikke brug for motion, men kræver dybt substrat for at tilfredsstille sin graveinstinkt.14

Pleje og omsorg de praktiske dele

Ingen særlig pleje nødvendig. Buret skal holdes rent, og eventuelle rester af bytte fjernes straks. Fældning er en sårbar tid; lad edderkoppen være uforstyrret og tilbyd ikke mad, før dens eksoskelet er hærdet.7

Hjem hvor de er gladest

Et terrestrisk terrarium med mindst 20-25 cm (8 tommer) dybt, fast substrat som en blanding af tørv, vermiculit, kokosfiber og jord for at tillade gravning. Sørg for god ventilation, en lav vandskål og et varmt område på 72-78°F (22-26°C) med en luftfugtighed på 50-65%. Buret skal være meget sikkert, da denne stærke edderkop kan skubbe løse låg af.162

Foderbasis hvad der kommer i skålen

Kødædende. Fodr med passende størrelse levende insekter: fårekyllinger, græshopper, kakerlakker. Små edderkopper spiser bananfluer og knappenålshoved-fårekyllinger. Voksne kan lejlighedsvis tilbydes en fuzzy mus eller husgekko som en godbid. Fodr unge en eller to gange om ugen, voksne en gang om ugen.172

Selskab hvem de kan lide omkring sig

Solitar. Den skal holdes alene. Den er giftig og defensiv; håndter ikke. Denne art er ikke ulovlig at holde i de fleste lande, men lokale regler om giftige hvirvelløse dyr varierer, så tjek, før du anskaffer en.12

Historien hvor det hele begyndte

Kongebaboon tarantellen blev først beskrevet af den tyske arachnolog Ferdinand Anton Franz Karsch i 1885. Det er den eneste art i slægten Pelinobius, selvom den tidligere var kendt som Citharischius crawshayi. I naturen lever den i tør akacie-krat og savannejord i Østafrika, hvor den graver dybe, permanente huler. Den har været holdt i fangenskab i årtier og er værdsat af avancerede samlere for sin enorme størrelse, slående orange farve og dristige defensive adfærd. Dens kraftfulde gift og aggressive temperament betyder, at den ikke anbefales til begyndere.162