Orkidémantis

Udseende hvordan man spotter en

Eksoskelet med kronblads-lignende lapper på benene

Orkidémantisens krop er blød, hvid eller lyserød med brede, flade forlængelser på mellem- og bagbenene, der ligner blomsterblade. Denne bemærkelsesværdige camouflage hjælper den med at smelte ind i blomster for at overfalde bestøvende insekter. Hannerne er meget mindre og har længere vinger og mindre fremtrædende lapper, mens hunnerne er større og mere blomsterlignende.12

Personlighed hvordan de er

Hunnerne er stille og rolige og venter ofte ubevægeligt på bytte. Hannerne er sky og hyperaktive og kan forsøge at flyve væk, når de forstyrres. De er ikke aggressive over for mennesker, men bør håndteres forsigtigt.23

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

Lav aktivitet; de tilbringer det meste af tiden siddende og ventende på bytte. Hanner kan flyve eller bevæge sig mere aktivt, når de jager.2

Pleje og omsorg de praktiske dele

Dug indhegningen dagligt med kildevand, destilleret vand eller RO-vand for at give drikkevand og opretholde fugtighed. Undgå at sprøjte direkte på mantissen. Rens jævnligt efterladte byttedyr og afføring.4

Hjem hvor de er gladest

Opbevares i en godt ventileret indhegning, der er mindst tre gange mantissens højde og dobbelt så bred. Til en hun anbefales minimum 24 cm høj x 16 cm bred x 24 cm lang. Sørg for kunstige planter, blomster og siddepinde til klatring. Temperatur 70-90°F (ideelt 80-85°F), luftfugtighed 60-80%. Nymfer har brug for højere luftfugtighed. Brug et net- eller skærmtop, så den kan hænge under fældning. Anbringes alene fra L3-stadiet for at forhindre kannibalisme.342

Foderbasis hvad der kommer i skålen

Fodres med flyvende insekter som stuefluer, spyfluer, svirrefluer, sommerfugle og møl. Unge nymfer har brug for bananfluer (Drosophila). Fårekyllinger kan gives lejlighedsvis, men ikke som hovedfoder. Et ugentligt tilskud af honning eller honning-pollenblanding er gavnligt.24

Selskab hvem de kan lide omkring sig

Skal holdes alene efter tredje stadium (L3), da de er kannibalistiske, især på grund af den store størrelsesforskel mellem hanner og hunner.23

Historien hvor det hele begyndte

Orkidémantissen har været kendt af videnskaben siden det 19. århundrede og er berømt for sin ekstraordinære blomstermimik. Den blev populær i kæledyrshandlen på grund af sin slående skønhed og relativt enkle pleje. Det er ikke en domesticeret art; alle individer er vildtype eller opdrættet i fangenskab fra vild bestand.1