Mangalica

Udseende hvordan man spotter en

krøllet pels

Mangalicaen har en tyk, lang og tæt pels, der danner tætte krøller om vinteren og bliver finere og kortere om sommeren. Denne krøllede fleece er unik blandt griseracer og giver dem et fårelignende udseende.13

Personlighed hvordan de er

Mangalicaer er kendt for deres jævne temperament og sociale natur. De er intelligente, milde og kan blive meget tamme og viser ofte hundelignende loyalitet. Orner er generelt rolige og nemme at håndtere, men som med alle grise bør deres styrke respekteres.75

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

De har brug for masser af plads til at strejfe og søge føde. En sti på mindst 2 meter pr. gris anbefales, og de trives, når de har adgang til græsgang eller skov. Uden nok plads kan de blive kede af det og destruktive.5

Pleje og omsorg de praktiske dele

Deres krøllede pels er nem at vedligeholde, men bør tjekkes for parasitter. De har brug for et tørt, skyggefuldt læskur med dyb halmstrøelse for at undslippe ekstremt vejr. I varmt vejr skal de have et mudderbad eller et skyggefuldt område og masser af vand, da grise ikke kan svede.67

Hjem hvor de er gladest

Mangalicaer er hårdføre og tåler kulde godt, men de skal have et vindtæt læskur med halm. De er ikke egnede til tropiske klimaer. De klarer sig godt på græsgang, diger, fuglereservater eller kastanjelunde og er fremragende til at pleje følsomme naturområder.64

Foderbasis hvad der kommer i skålen

De er fremragende til at søge føde og kan dække meget af deres eget foder, hvis de får nok jord. Suppler med byg, hvede, lucerne, hvedeklid eller solsikkefrø. Soja og majs anbefales ikke. De vokser langsomt og tager over et år om at nå 300 pund.6

Selskab hvem de kan lide omkring sig

Mangalicaer er sociale dyr, der naturligt grupperer sig. De bør holdes sammen med mindst én anden gris for at forhindre ensomhed og depression. De holdes traditionelt i flokke og bevarer naturlig social adfærd.53

Historien hvor det hele begyndte

Mangalicaen blev udviklet i Ungarn i midten af 1800-tallet ved at krydse lokale racer med europæisk vildsvin og den serbiske Šumadija-gris. Den blev populær for sin højkvalitetsfedt og hårdføre natur. I 1970'erne var den næsten forsvundet, fordi den ikke kunne konkurrere med moderne magre kødracer. Nationale bevaringsprogrammer startede i 1976, og racen blev reddet fra udryddelse. I dag værdsættes den igen for sit fremragende kød, tilpasningsevne og rolige temperament og holdes både på hobbylandbrug og i bevaringsgræsningsprojekter.14

Anerkendt af de officielle dele

Formally recognised as a distinct breed

19277