Yucatan molly

Udseende hvordan man spotter en

skæl

Kroppen er aflang og lateralt komprimeret, med en stor, sejllignende rygfinne hos hanner, der kan holdes oprejst under displays. Snuden og munden vender opad.4

Personlighed hvordan de er

Fredelig og aktiv, opfører sig godt med andre arter og deres egen slags. Hanner kan sparre ved at brede deres rygfinner ud, men aggression er minimal.31

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

Moderat til høj. De har brug for åbent svømmerum for at udvikle deres sejlfinnen og masser af plads til at udforske. Stærk vandbevægelse og beluftning er gavnligt.3

Pleje og omsorg de praktiske dele

Regelmæssige vandskift er essentielle. De er mere følsomme end almindelige mollyer og kræver stabilt, hårdt, basisk vand. Salt er ikke nødvendigt, men kan hjælpe under akklimatisering eller sygdom.36

Hjem hvor de er gladest

Et akvarium på mindst 40 gallons (151 liter) til en lille gruppe, med en pH på 7,0-8,5 og moderat hårdt til hårdt vand. Sørg for masser af planter, åbne svømmeområder og et tildækket akvarium, da de kan springe. Flydende planter giver ly for yngel.34

Foderbasis hvad der kommer i skålen

Altædende med en stærk præference for vegetabilsk materiale. Fod med alger, blancheret spinat, agurk, vegetabilske flager, og suppler med levende eller frossen mad såsom orme, krebsdyr og insekter.63

Selskab hvem de kan lide omkring sig

En fredelig samfundsfisk, bedst holdt i en gruppe med en han og flere hunner for at undgå chikane. Egnede akvariekammerater inkluderer andre levendefødende, gouramier, fredelige cichlider og Corydoras. De er ikke kendt for at være giftige eller ulovlige at holde, men tjek lokale regler, da de er introduceret i nogle regioner.41

Historien hvor det hele begyndte

Yucatan molly blev første gang videnskabeligt beskrevet i 1914 af Charles Tate Regan, baseret på eksemplarer importeret fra Progreso, Mexico, til Tyskland af akvaristen Johann Paul Arnold. Den blev oprindeligt forvekslet med den beslægtede sejlfinnemolly (Poecilia latipinna). Dens slående farver og store rygfinne gjorde den hurtigt populær i akvariehobbyen, og den er blevet selektivt avlet for at producere fancy varianter. Arten betragtes som sårbar i sit naturlige udbredelsesområde på grund af tab af levesteder, men den er blevet introduceret til andre kontinenter gennem prydfiskhandel og myggebekæmpelsesindsatser.1