Donhest

Udseende hvordan man spotter en

hårpels

Donhesten har en slank hals, lige eller let krum næse, store næsebor, udtryksfulde øjne, et dybt bryst, en lang ryg og rene ben. Dets manke er ikke fremtrædende, og skuldrene er ret lige, hvilket giver den en forholdsvis kort skridt.1

Personlighed hvordan de er

Donhesten er rolig, fornuftig og villig med et stabilt væsen formet af århundreders militært og landbrugsmæssigt arbejde. Den knytter bånd til sin fører, forbliver fattet i forskellige situationer og kan til tider være selvstændig, hvilket afspejler dens steppearv.43

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

Høj udholdenhed med moderate daglige energibehov. Den udmærker sig ved vedvarende arbejde over lange afstande frem for korte udbrud. Regelmæssig motion er vigtig, og den trives med konsekvent arbejde frem for ledig græsning.3

Pleje og omsorg de praktiske dele

Nem pelspleje på trods af den gyldne metalliske glans. Daglig børstning holder pelsen sund og fremhæver dens naturlige glans. Den får passende årstidsbestemt pels og fælder effektivt. Der kræves ingen særlige plejeteknikker.3

Hjem hvor de er gladest

Har brug for tilstrækkelig plads til at bevæge sig frit, ideelt set to hektar pr. hest til græsning og motion. Den udviklede sig på åbne stepper og sætter pris på plads til at strejfe, selvom den tilpasser sig standard hestefaciliteter med passende udendørsophold. Den er hårdfør og kan leve udendørs året rundt med minimal læ, men på de koldeste vinterdage er det gavnligt med lidt tid i en stald.37

Foderbasis hvad der kommer i skålen

Planteæder. Udviklet på sparsom steppevegetation, så den holder sig i form på moderat foder. Kvalitetsgræshø i 1,5, 2 % af kropsvægten dagligt (cirka 15, 20 pund for en gennemsnitlig hest) er grundlaget. Mange Donheste har brug for lidt eller intet korn. Frisk, rent vand skal altid være tilgængeligt, cirka 8, 12 liter dagligt.3

Selskab hvem de kan lide omkring sig

Donheste er sociale flokdyr og har gavn af selskab med andre heste. De har et roligt, pålideligt temperament og er velegnede til øvede ryttere. De er ikke giftige, beskyttede eller ulovlige at holde i noget land, men potentielle ejere bør tjekke lokale regler for hestehold.34

Historien hvor det hele begyndte

Donhesten blev udviklet fra 1700-tallet og frem i stepperne nær floderne Don og Volga i det sydlige Rusland. Den blev avlet af kosakryttere, der havde brug for en hårdfør, udholdende krigshest, der kunne overleve barske vintre med lidt foder og tilbagelægge enorme afstande. I 1800-tallet blev der tilføjet blod fra persisk araber, karabakh, orlovtrav og engelsk fuldblod, hvilket skabte en større, mere forfinet hest, mens dens legendariske udholdenhed blev bevaret. Donheste bar kosakkavaleriet hele vejen til Paris under Napoleonskrigene, og før 1. verdenskrig udgjorde de halvdelen af det russiske kavaleris rideheste. I dag bruges de som rideheste, til kørsel og til distanceridning.127

Anerkendt af de officielle dele

All-Russian Scientific Research Institute of Horse Breeding (VNIIK)

Opretholder racestandard og register i Rusland3