Arabisk sandboa

Udseende hvordan man spotter en

skæl

En lille, kraftig slange med et buttet, kileformet hoved og meget små øjne placeret på toppen af hovedet, en tilpasning til at se, mens resten af kroppen er begravet i sand. Kroppen er dækket af glatte skæl.1

Personlighed hvordan de er

Arabiske sandboaer er generelt rolige og langsomme og bider sjældent. Når de føler sig truet, foretrækker de at rulle sig sammen til en kugle frem for at hugge. De kan være nervøse i starten og kan grave sig væk fra dig, men med blid, tålmodig håndtering vænner de sig til menneskelig tilstedeværelse.43

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

Nataktiv; tilbringer dagen begravet i sand og bliver aktiv ved skumring. I fangenskab kræver den ikke et stort område til motion, men den har brug for dybt, løst substrat til at grave i.13

Pleje og omsorg de praktiske dele

Meget lav vedligeholdelse. Pletrens terrariet ugentligt for afføring og uædt mad. Udskift substratet og desinficér terrariet hver 2 til 3 måned. Sørg for et fugtigt skjul for at hjælpe med skiftning.5

Hjem hvor de er gladest

Et 15 til 20 gallon langt terrarium til en voksen, med et sikkert, flugtsikkert låg. Brug et dybt lag af fine aspenspåner, knuste valnøddeskaller eller legesand til at grave i. Brug aldrig fyr eller cederspåner, da de er giftige. Sørg for en termisk gradient: kølig side 75-82°F, varm side 85-92°F. Hold lav til moderat luftfugtighed (30-50%). Inkluder en robust vandskål og skjulesteder. UVA/UVB-belysning er valgfri, men gavnlig.45

Foderbasis hvad der kommer i skålen

Kødædende. Fod med frosne-optøede mus af passende størrelse (ikke bredere end slangens bredeste del). Levende bytte anbefales ikke, da det kan skade slangen. Fod om natten, da de er nataktive. Nyfødte kan have brug for duftmarkering med firben for at acceptere mus.45

Selskab hvem de kan lide omkring sig

Solitær; må ikke holdes sammen med andre slanger. Den er ikke giftig og er lovlig at holde som kæledyr de fleste steder, men tjek altid lokale regler. Dens lille størrelse og rolige natur gør den velegnet til begyndere.4

Historien hvor det hele begyndte

Den arabiske sandboa blev først beskrevet videnskabeligt i det 19. århundrede og opkaldt efter Atmaram Sadashiv Jayakar, en indisk kirurg og naturforsker. I mange år blev den sjældent set i fangenskab, fordi få blev eksporteret fra den Arabiske Halvø, og dem, der blev, nægtede ofte at spise mus. For nylig er flere blevet tilgængelige for hobbyfolk, og avl i fangenskab har afsløret, at denne art lægger æg, i modsætning til de fleste andre sandboaer, som føder levende unger. Denne unikke egenskab har fået nogle eksperter til at foreslå, at den måske hører til i sin egen slægt.12