Påfuglemillipede

Udseende hvordan man spotter en

Eksoskelet med tornede sideforlængelser

Kroppen er segmenteret med vingelignende forlængelser, der breder sig ud fra hvert segment og bøjer op i lyserøde til røde pigge, hvilket giver den et dragelignende udseende. Exoskelettet er hårdt og skinnende, og den overordnede form er langstrakt og let fladtrykt.2

Personlighed hvordan de er

Disse millipeder er fredelige og harmløse at håndtere forsigtigt, men de producerer små mængder hydrogencyanid som forsvar, hvilket dufter svagt af mandler, når de forstyrres. De er bedst at observere frem for at håndtere, og de er slet ikke aggressive.32

Daglig aktivitet hvordan en travl dag ser ud

De er aktive om dagen og ses ofte bevæge sig på løvstrøelse og sten. De har ikke brug for meget plads, men de har brug for et dybt substrat at grave og søge føde i.43

Pleje og omsorg de praktiske dele

Hold håndtering på et minimum og vask hænder bagefter. Luk dem aldrig inde i en uventileret beholder. Sørg for et dybt substrat af råddent træ og løvstrøelse, og hold det fugtigt, men ikke vandmættet. Blæksprutteben skal være tilgængeligt for calcium, især under fældning.32

Hjem hvor de er gladest

En varm, fugtig indhegning med god ventilation er afgørende. Temperaturen skal holdes mellem 24 og 28°C, og luftfugtigheden omkring 90%. Brug et substrat af skovbundsblanding mindst 8 til 10 cm dybt, fyldt med hvidråddent hårdttræ og toppet med løvstrøelse. Varm op fra siden, ikke fra undersiden.31

Foderbasis hvad der kommer i skålen

De spiser hovedsageligt råddent hårdttræ og løvstrøelse, og de kan også lide svampe og den hvide skimmel, der vokser på rådnende frugt. Grøntsager, fiskefoder og tørrede urter kan tilbydes som ekstra, og blæksprutteben skal altid være tilgængeligt.31

Selskab hvem de kan lide omkring sig

De er sociale og trives bedst i en gruppe, da de formerer sig let og danner kolonier. Start med en gruppe frem for et par, og del kolonien regelmæssigt for at undgå overbefolkning. De er ikke farlige, men bør ikke holdes sammen med dyr, der kan forsøge at spise dem.32

Historien hvor det hele begyndte

Desmoxytes planata blev først beskrevet af Pocock i 1895, oprindeligt som Pratinus planatus. I modsætning til de fleste andre dragemillipeder, som er begrænset til en eller to lokaliteter, har denne art spredt sig vidt over Sydøstasien og videre, sandsynligvis båret af mennesker med planter og jord. Det er den eneste art i sin slægt, der er almindeligt holdt i fangenskab, og den er blevet populær blandt hvirvelløse-dyrholdere for sin slående lyserøde farve og aktive natur.21